TERMOFOTOGRAFERING

Termofotograferingen afslører kuldebroer, manglende eller for ringe isolering, dårlige anslags- og tætningslister eller bygningsfejl, hvor der f.eks. ikke er foretaget en korrekt isolering ved udførelse af f.eks. beklædning af lofter i porte, blændede vinduer osv.
Ovenstående medvirker til øget varmetab fra ejendommen, hvorfor det anbefales alle med mistanke om kuldebroer mv. i deres ejendom at få udført en termofotografering.

Termofotografering kan også anvendes til at finde overbelastede sikringer eller kabler, da disse udvikler ekstra varme. En termografisk undersøgelse har den fordel at den oftest kan gennemføres uden at udføre destruktive indgreb i konstruktionerne.

Termorapporten afleveres med fotomateriale og konklusion på fundene afvigelser, samt evt. med forslag til udbedring.

ARI Byggerådgivning kan tilbyde alt fra den hurtige og billige undersøgelse af kuldebroer uden rapport, til den traditionelle termografiske undersøgelse, hvor der udarbejdes en skriftlig rapport med resultatet.

 

 

ARI | Gl. Køge Landevej 55, 3. sal, Postboks 354 | 2500 Valby | 70 22 22 15 |kontakt.ari.dk